International anerkendelse til 'Stop spild af mad - en kogebog med mere'
Dato: 9. januar 2012
Gyldendal-kogebogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' er netop blevet kåret som Best Sustainable Food Cookbook 2011 i Danmark af Gourmand World Cookbooks.
Bag bogen, der udkom i marts 2011, står stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, kokkene Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen samt Suhrs Madakademiet.
”Det er meget positivt at fokus på madspild også breder sig til udlandet. Vores kogebog har allerede fået en fantastisk modtagelse herhjemme. Og også i udlandet, er der også en stor interesse for bogen og vores arbejde. Noget tyder på, at mindre madspild bliver det nye sort, siger Selina Juul, fra Stop Spild Af Mad.
Den danske kåring betyder, at ’Stop spild af mad – en kogebog med mere’ nu deltager i den internationale finale ved Gourmand World Cookbook Awards ceremonien på Paris Cookbook Fair i marts.
Med venlig hilsen
Gyldendal
Læs mere om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad på: http://www.stopspildafmad.dk
Læs mere om Gourmand World Cookbook Awards: http://www.cookbookfair.com